Den kloge mands grav

Den kloge mands grav på kirkegården ved Skarrild Kirke

Thi jeg lever, og I skulle leve. Det gamle bibelcitat afslutter indskriften på en gammel gravsten. Gravstenen, der står på kirkegården i Skarrild, er sat over Peder Kragsig og hans kone Maren Kragsig.

Peder Krasig eller Peder Pedersen Kragsig, som var hans fulde navn, døde i 1895. I dag er der formentlig ingen, der aner hvem han var.

Men, Peder Kragsig var en mand, der engang var kendt og betydningsfuld på egnen. Peter Kragsig var noget så specielt, som en klog mand. Han kunne helbrede syge dyr og mennesker med behandling, gode råd og recepter på forunderlige blandinger af naturmedicin og mærkelige medikamenter.

Evnen lå i familien og var nedarvet efter faderen, Peder Kristensen Kragsig, der også i sin tid var klog mand og endda kunne forudsige hændelser og folks død.
En præst i Brande spurgte engang Peder Kristensen Kragsig, hvornår han skulle dø? – og fik dette svar: – Du skal dø om to år fra i dag. Det kom til at passe. To år efter lå præsten dødssyg. Han sendte bud efter Peder Kristensen Kragsig, der måtte love præsten, at han aldrig mere måtte sige folk, hvor længe de ville leve.

Den kloge mand, Peder Kristensen Kragsig, der en del af sit liv boede på Sandgård i Skarrild, gav sig både af med at helbrede syge ved åreladning og andet godt, men også med at fjerne forhekselser. Når folk mente deres dyr, deres virksomhed eller de selv var blevet forheksede, sendte de bud til den kloge mand, Peter Kristensen Kragsig.

Peder Kragsig

 

Engang man ikke kunne kærne smør i Brandholm, sendte man bud efter Peder Kristensen Kragsig, Han kom og rådede dem til, at sætte fløden over ilden og fyre så hårdt, at den kogte over og løb ned i ilden, så skulle skademanden nok vise sig. Ganske rigtig, da fløden kogte over, kom en kone med dej på hænderne løbende ind på gårdspladsen. Man kunne da skønne, at hun var jaget fra dejtruget.

Men, tilbage til sønnen, Peder Pedersen Kragsig, der overtog faderens ejendom Sandgård i 1833, giftede sig med Maren fra Skarrild Mølle og hentede sin indkomst ved drift af ejendommen, ved spillemandsmusik, som skolelærer på Clasonsborg og ved sit virke som klog mand.

Bedrifterne som klog mand var store og behandlingerne forunderlige set i nutidens lys.

Da Kjæn Skovs piger i Bording fik engelsk syge, lod man grave en grøn tørv en torsdag morgen. Tørven skulle graves et sted, hvor hverken solen eller månen kunne komme til at skinne.. Pigerne blev herefter puttet gennem tørven, tre gange mod solen.
Måske har behandlingen ikke virket, i hvert fald blev der siden sendt bud til Peder Pedersen Kragsig, der rådede forældrene til at lægge et lagen ud en morgen, som duggen kunne falde på. De syge skulle så lægges i lagenet. Desuden skulle forældrene samle nogle Stolt Henrik, gnide disse mellem to sten og putte dem på pigernes led, foran en varm ovn.

En anden gang blev den kloge mand, Peder Pedersen Kragsig, opsøgt af en tobaksspinder i Vejle, der havde været gift i mange år, men ikke kunne få børn. Efter konsultationen hos den kloge mand fik konen tre børn på et år, den ene gang fik konen tvillinger.

Engang kreaturhandler, Jens Søe fra Birk var blevet syg, havde han haft læge, men det hjalp ikke, derfor sendte han bud efter Peder Pedersen Kragsig. Peder Pedersen Kragsig slog dynen op over patienten, der lå og var sort som selve fanden. – Herre jøsses! det æ jo den swåt pest! råbte P. Elkjær, der var chauffør for den kloge mand, mens han løb ud af døren. Så galt var det dog ikke fat. Jens Søe havde fået fnat, og lægen havde i den anledning smurt ham ind i tjære.

Ikke alle den kloge mands patienter stod til at redde. Engang var den kloge mand med Anton Lauridsen som chauffør ude hos Mathias Hansen i Gejlbjerg, hvor datteren lå syg. Anton Lauridsen spurgte Peder Pedersen Kragsig, om pigen kunne komme sig. – Nej, hun dør inden i morgen, svarede den kloge mand. Og det kom til at passe.

Den kloge mand, Per Pedersen Kragsig kunne altid træffes på omegnens markeder i Brande, Dalager, Snejbjerg, Assing og Gjelleruplund, hvor han holdt konsultation.

Peder Pedersen Kragsig var vellidt. Ikke bare var han kendt for sine resultater som klog mand, han var veluddannet og musikalsk. Han spillede både violin og klarinet, og som spillemand kom han rundt til folk i hele omegnen. Alene mellem 1829 og 1860 spillede han til 208 bryllupper, desuden spillede han til et hav af barselsgilder og ved andre festlige lejligheder. Peder Pedersen Kragsig var god til at spille, men ikke bare det, han var en gudsbenådet fortæller, der forstod at holde liv i et selskab.

At Peder Pedersen Kragsig, havde god søgning i mange år, som klog mand, havde sine årsager – dels var han kendt for sine fantastiske resultater – dels var han nærmere ved end lægen – og så var han billigere. Lokale og folk, der havde det småt, slap ofte for betaling. – Og lykkedes behandlingen ikke, ja, så kunne man jo altid prøve lægen bagefter.

Kommer du en dag til Skarrild, så kig forbi den smukke kirke. Kaj Munk blev hemmeligt gift her. På kirkegården findes den berømte flyvergrav, hvor lokalbefolkningen under krigen begravede besætningen fra en nedskudt Langcaster. – Men, hvad du nu ved er, at den kloge mand – en mand der udførte mange forunderlige bedrifter – også er begravet her. Hvis du finder hans gravsten og dvæler et øjeblik ved den, ser du dette budskab ristet ind i stenen: – Thi jeg lever, og I skulle leve.