Skånsomt fiskeri

Laksen i Skjern Å er totalfredet. Fanger du en laks, når kvoten er brugt, eller når du har fanget og hjemtaget den ene laks du må – skal den genudsættes skånsomt.

Her er en række gode anbefalinger:

Brug grej der er så kraftigt, at du kan gøre fighten så kort som mulig. Fisken har brug for kræfter, hvis den skal overleve.

Det er forbudt at bruge kroge med modhage, og der må kun fiskes med en krog.

Brug gerne enkeltkrog.

Klip linen tæt ved krogen hvis skånsom afkrogning ikke er mulig.

Brug krogløsertang, krogfjerner og saks.

Løft ikke fisken i halen.

Løft ikke fisk der skal genudsættes ud af vandet.

Anvend kraftigt grej til at laksene og undgå en lang fight.

Brug ikke gaf til fisk der skal genudsættes.

Brug ikke handsker ved landing af fisk der skal genudsættes.

Håndter fisk der skal genudsættes hurtigt og hensynsfuldt.

Læg ikke fisken i græs eller mudder, det kan skade øjne, slimlag og skæl.

Anbring målemærker på din fiskestang, så du hurtigt kan måle fiskens længde i vandet.

Brug kun knudefri fangstnet til landing.

Overvej at droppe fiskeri med orm.

Moderer dit fiskeri. Antallet af genudsatte laks bør begrænses til et fornuftigt niveau. Skjern Å Sammenslutningen anbefaler at det årlige antal af genudsatte laks begrænses til højst 10 laks pr. år og dagsfangster begrænses til højst to laks.